Karin Ohlsen

malerier

lørdag den 28. april 2012 kl. 14 – 17

 

Udstillingen er åben i perioden 28.4. – 10.6.2012

på fredage, lørdage og søndage kl. 11 – 17

samt St. Bededag og Kristi Himmelfartsdag

og alle helligdage omkring Pinsen.

Eller efter aftale

 

 

Karin Ohlsen

Nye malerier

 

Det er med stor fornøjelse at vi igen kan præsentere en separatudstilling med den fantastisk spændende tyske maler Karin Ohlsen.

Karin Ohlsen blev født 1937 i Dessau. Byen som er kendt for Bauhaus, skolen for kunst, kunsthåndværk, arkitektur og formgivning, der har skrevet sig ind som et vigtigt kapitel i kunst- og kulturhistorien.  

En lovende karriere som pianist fik en brat afslutning, da Karin Ohlsen i slutningen af 1980erne ved en ulykke kom til skade med sin ene hånd. Således blev det maleriet, som hun hele sit liv har dyrket, der derefter fik hendes fulde opmærksomhed.

Karin Ohlsens malerier er iøjefaldende med en sjælden koloristisk glød. Hendes maleri udspringer af farven. Farver som hun selv fremstiller med linolie og pigmenter og således arbejder sine værker op helt fra grunden. Mange lag af i linolie bundne pigmenter danner organisk strukturerede flader, nogle gange næsten monokrome, andre gange med antydninger af figurative elementer. Med udgangspunkt i tanken om det figurative, lader Karin Ohlsen farven arbejde så længe til abstraktionen næsten tager over. Alligevel forbliver alle tanker og emotioner bevaret i hendes billeders mange lag.  

Karin Ohlsen har en uddannelse på Fachhochschule für Gestaltung i Hamburg bag sig og har studeret maleteknik ved Bundesakademie Wolfenbüttel. Hun er en flittig udstiller og er ikke ukendt i Danmark, hvor hun i de senere år har udstillet på såvel separatudstillinger som i gruppesammenhæng. Denne udstilling er Karin Ohlsens tredje separatudstilling i Galleri Sulegaarden.

 

Tidligere udstillinger

"Bådudstillingen - både og"

 Karin Ohlsen (Hamburg)
 malerier - tegninger - objekter
10.2. -18.3. 2001