Vi har fornøjelsen at invitere til fernisering på udstillingen

"Under the weather"

En Hommage til den amerikansk- israelske
kunstner Harry Araten (1936-2002)


"Under the weather". akvarel, 2000, 23,4 x 33,2 cm

 lørdag 20.3.2004 kl. 14 - 17

Udstillingen vil i øvrigt være åben i tidsrummet

21.3. - 25.4.2004 på fredage, lørdage og søndage

 kl. 11 - 17 eller efter aftale

 

 

Harry Araten (1936-2002)

Mange kan måske huske den over 2m høje, mand med det store fuldskæg og de små briller fra ferniseringen på akvareludstillingen i 1998 her i galleriet. Den store glade mand fyldte galleriets rum med sin tilstedeværelse. Alt ved Harry var stort, hans højde og drøjde, hans gestikulerende armbevægelser, hans til stadighed nysgerrige og iagttagende øjne, hans menneskelige varme. Kun hans briller og hans billeder var små. For Harry var et billede på 50 x 40 cm et stort billede, og jeg erindrer ikke at have set billeder af Harry der var meget større.
Igennem mange år har "den lille mand" været en central figur i den store Harry's billeder. Udsat for alverdens påvirkninger, "den lille mand" tabte ikke modet, og var ikke sådan at slå ud. l Harry's "lille mand" forenedes drøm og virkelighed i det eventyr som livet og kunsten er.
Et besøg i 1999 hos Harry og hans kone Rachel i deres hus i Even Yehuda nord for Tel-Aviv i Israel forbliver en uforglemmelig oplevelse.
Harry Araten var født i Casablanca i Marocco i 1936. Affødt af den 2. verdenskrig kom Harry med sine forældre i 1940 til New York, hvor han voksede op, gik i skole og studerede. Harry fik prøvet lidt af hvert i sit liv. l en række år arbejdede han med reklame, senere som bladtegner og han fik også afprøvet sit talent som filmskuespiller. Siden 1966, hvor han bl.a. udstillede på Jersey City Museum var Harry en flittig udstiller i såvel LJ.S.A. som i Europa, Japan og Israel. Værker af Harry Araten befinder sig i dag i mange samlinger rundt omkring i verden. Heriblandt kan nævnes Baroness Edit de Rothschild, Frankrig, Alexander Schnieder og Isac Stern, U.S.A., Victor Korcnai, Schweiz og IBM i Holland og Israel. Harry Araten arbejdede også med bogillustrationer og han har bl.a. illustreret en bog for børn med historier fra Det Gamle Testamente.
Harry Araten var en iivskunstner og filosof, l sine billeder visualiserede han sine tanker og drømme - de er tidløse og vil leve.
På udstillingen "Kunst og humor" l 2000 deltog Harry Araten igen med en række billeder på Sulegaarden. Vi har spurgt nogle af de kunstnere fra denne udstilling om de ville være med til denne Hommage to Harry Araten. Udstillingen vil således foruden værker af Harry Araten også vise værker af Monica Weidling fra Schweiz og Susanne T P Dal, Kirsten Svenstrup og Kirsten Winther fra Danmark.

Harry Araten på Galleri sulegaardens hjemmeside

Harry Araten Miniatures et katalog