CORONA
Månen har det. Churchill røg den. Mexicanerne drikker den.
Jeg maler det.
Carl Henning Aarsø – Værker fra pandemien
26.2. – 6.6.2022
Åben alle fredage, lørdage og søndage kl. 11-17 eller efter aftale
For nogle år siden malede jeg nogle billeder, hvor jeg brugte iturevne papkasser som billedbærer. Ideen opstod da jeg rev brugte papkasser i stykker for at få plads til dem i genbrugsbeholderen. Jeg blev facineret af de afrevne papstykkers form, farve og historie med dets spor, pakkesedler og klæbebånd.
Omstændigheder gjorde at jeg kom bort fra disse billeder uden jeg egentlig havde følelsen af at have udtømt emnet. Igennem årene har jeg derfor gemt papkassestykker, som jeg syntes var for gode til småt brændbart, så jeg jeg kunne tage emnet op igen når tiden var til det.
Coronapandemiens nedlukninger ramte jo også mig som kunstner med udsættelser, aflysninger og manglende indtægt. Jeg fik tid til at tage arbejdet med papkasserne, der nu med den stigende onlinehandel havde fået en ny aktuelitet, op igen.
Billedernes størelse opstår tilfældigt når jeg river, skærer eller klipper papkasserne i stykker og er også bestemmende for den videre forarbejdning, hvor jeg bruger bejdse, acrylmaling og pigmenter.